Mormons Bog:

"Og vil I nu bestride, at Jerusalem blev ødelagt? Vil I sige, at Zedekias's sønner ikke alle blev dræbt med undtagelse af Mulek? Ja, ser I ikke, at Zedekias's afkom er blandt os, og at de blev uddrevet af Jerusalems land?"
( Helaman 8:21 )

Mormons Bog:

"Og Gud Herren bringer midler i anvendelse for at udføre sine store og evige hensigter; og med meget små ting be-skæmmer Herren de vise og tilvejebringer mange sjæles frelse."

( Alma 37:6-7 )


MULEKS FOLK

Jødisk konge og soldater i fordums Juda.

Zedekias regerede som konge af Juda fra omkring 600 f.K. indtil Jerusalem, i opfyldelse af Lehi's profeti, blev ødelagt af babylonerne 586 f.K. (se også Jeremias 38:17-18). Det er en almindelig opfattelse at alle Zedekia's sønner blev dræbt af babylonerkongen Nebukadnezar, men Mormons Bog fortæller at en af Zedekia's sønner, Mulek, overlevede. Mulek rejste med en gruppe folk fra Jerusalem til det forjættede land i Amerika, hvor de blev til et talrigt folk opkaldt efter ham. Muleks folk, eller Mulekiterne som de også kaldes af Sidste-Dages Hellige, bosatte sig i et område i Mesoamerika som dengang kaldtes for Zarahemlas land ( Se Helaman 6:10 | Omni 1:15 ). Det blev kaldt Zarahemlas land på det tidspunkt hvor Mosiah ( Omni 1:12-14 ) opdagede det, fordi det dengang blev ledet af en mand ved navn Zarahemla.

Zarahemlas land lå nord for Nefis land, hvor Lehi's efterkommere levede. Omkring 200 f.K. ledte Mosiah en gruppe Nefiter mod nord ( Omni 1:12-19 ). De blev ledet af Herrens arm gennem ørkenen og opdagede til sidst Zarahemlas land. Zarahemlas folk "som var efterkommere af Mulek," ( Mosija 25:2 ) var blevet talrigere end Nefiterne. De havde ikke bragt nogen hellige optegnelser med sig fra Jerusalem og deres sprog var blevet forvansket. Deres leder Zarahemla frydede sig da Mosija's folk ankom med messingplader, som indeholdt de hellige skrifter ( Omni 1:13-14 ). Mosija fik Zarahemlas folk undervist i Nefiternes sprog og Mosijas og Zarahemlas folk endte med at slå sig sammen med Mosija som konge ( Omni 1:12-19 ).

Zarahemlas folk var som nævnt efterkommere af Zedekias, Judas konge, gennem Mulek og derfor af Juda stamme. Da Muleks folk blev talrige kan det heraf udledes at ligesom Josef's blod ( 1.Nefi 5:14 ) findes blandt de indfødte amerikanere idag, således findes der også efterkommere af Juda stamme i Amerika idag. Zedekias, Muleks far, var konge af Juda ( Helaman 8:21 ).



ARKÆOLOGI:


   
OVERLEVERINGER mm.: