Christopher Columbus:

"Herren aabnede med synlig Haand mit Sind, sendte mig ud paa Havet og gav mig Mod til Bedrift. De, som hørte om mit Foretagende, kaldte det Galskab og spottede mig og lo. Men hvem kan betvivle, at det var indgivet mig af den HelligÅnd?" (Jacob Wasserman, Columbus, Don Quixote of the Seas, s.20).

Koloniseringen af Amerika i vores tid

Christopher Columbus ankommer til Guanahani (San Salvador).

"Og jeg så, og se, der var iblandt folkene en mand, som var skilt fra mine brødres afkom ved de mange vande, og jeg så, at Guds ånd kom ned og virkede på manden, og han drog over de mange vande lige til mine brødres afkom, som var i det forjættede land. Og jeg så, at Guds ånd virkede på andre folk, og de kom ud af fangenskab og drog over de mange vande." (1.Ne. 13:12-13)

Amerika koloniseres af Ikke-Jøder
Mormons Bog taler også om at ikke-jøderne i de sidste dage skulle befolke Det Forjættede Land, og den rolle som de ville komme til at spille ved forløsningen af Israel i de sidste dage. Det fremgår klart af Mormons Bog at tiden ville komme da Gud Herren "vil oprejse et mægtigt folk blandet ikke-jøderne, endog i dette land." ( 1.Nefi 22:7 ). Ingen kan vist være i tvivl om at USA er blevet en stor og mægtig ikke-jødisk nation. Det mægtige folk som omtales her, er de ikke-jøder som indvandrede til Amerika og som senere oprettede De Forenede Stater i Nordamerika. Som opfyldelse af profeti blev Guds velsignelse udgydt over dem, hvilket gjorde dem "mægtige over alle" ( 3.Nefi 20:27 ) Det fremgår også klart af Mormons Bog at det var Guds hensigt at evangeliet skulle gengives i de sidste dage i denne store ikke-jødiske nation, og derfra udgå til mennesker i alle nationer. Det Forjættede Land skulle endvidere blive "et frihedens land" for de, som "tjener ham efter budene, som han har givet." (2.Nefi 1:7)

Profeten Nefi så Amerikas opdagelse ved Christopher Columbus og den efterfølgende kolonisering. Han så at kolonisterne blev udfriet af alle andre folks hænder ved Guds kraft ( 1.Nefi 13:12-19 ).

"Men, sagde han, til trods for vore genvordigheder har vi fået et forjættet land, et land, der er udvalgt fremfor alle andre lande, et land, som Gud Herren har lovet mig skal blive et arveland for mine efterkommere. Ja, Herren har skænket mig og mine børn dette land for evigt og alle, som ved Herrens hånd skal blive ført ud af andre lande.

Og jeg, Lehi, profeterer ved den ånds indskydelse, som bor i mig, at ingen skal komme til dette land, uden at de bringes ved Herrens hånd. Derfor er dette land helliget dem, som han vil bringe.

Og se, det er visdom, at andre folk endnu en tid skal holdes i uvidenhed om dette land; thi ellers vil mange folkeslag oversvømme landet, så at der ikke vil være plads til arv. Derfor har jeg, Lehi, fået et løfte, at såfremt de, som Herren har ført ud af Jerusalems land,vil holde hans bud, vil det gå dem vel i dette land. Og de skal holdes skjult for alle andre folk, så at de selv kan eje landet."(2.Nefi 1:5-9)


Nogle har måske undret sig over hvorfor det store amerikanske kontinent i så mange år var skjult for verden, indtil det på et sent tidspunkt i jordens historie blev opdaget af Christopher Columbus. Årsagen fremgår som det ses af ovennævnte citat fra Mormons Bog: "Og se, det er visdom, at andre folk endnu en tid skal holdes i uvidenhed om dette land; thi ellers vil mange folkeslag oversvømme landet."

Alle disse begivenheder som har fundet sted i de sidste dage er opfyldelse af profeti. Amerikas opdagelse og den efterfølgende kolonisering ved ikke-jøderne var opfyldelse af profeti. Faderens og Sønnens besøg i 1820 til den unge dreng Joseph Smith var opfyldelse af profeti. Gengivelsen af evangeliet som det findes i Mormons Bog og genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke i dens oprindelige form, var opfyldelse af profeti.

"Kom til mig, I nationer, og jeg vil vise jer større ting, hvorom kundskaben er skjult på grund af vantro. Kom til mig, o Israels hus, og det skal åbenbares for jer, hvilke store ting Faderen har i beredskab for jer fra verdens begyndelse; og det er ikke kommet til jer, fordi i ikke har haft tro.

Se, når I sønderriver det vantroens slør, som er årsag til, at I forbliver i jeres ugudeligheds skrækkelige tilstand, i hjertets hårdhed og sjælens blindhed, da skal de store og forunderlige ting, som har været skjult for jer fra verdens begyndelse, åbenbares for jer; ja, når I påkalder Faderen i mit navn med et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, da skal I vide, at Faderen har ihukommet den pagt, som han indgik med jeres fædre, o, Israels hus.

Og da skal mine åbenbaringer, som jeg tilskyndede min tjener Johannes til at skrive, udfoldes for alt folkets øjne. Kom ihu, at når I ser disse ting, skal I vide, at tiden er forhånden, da de visselig skal kundgøres. Derfor, når I modtager denne optegnelse, kan I vide, at Faderens værk er begyndt over hele landet.

Derfor, omvend jer, alle jordens ender, og kom til mig, tro på mit evangelium og bliv døbt i mit navn; thi den, som tror og bliver døbt, skal blive salig; men den, som ikke tror, skal blive fordømt; og tegn skal følge dem, som tror på mit navn ( Eters Bog 4:13-18 ).

ARKÆOLOGI:


   
OVERLEVERINGER mm.: