Mormons Bog:

"Og det skete, efter at Jesus havde talt disse ord til Nefi og til dem, som var kaldet .. se, da rakte han hånden ud til mængden og råbte og sagde: Salige er I, om I giver agt på disse de tolvs ord, som jeg har udvalgt af jer til at virke blandt jer og være jeres tjenere." ( 3.Nefi 12 )

Fragmenter af bjergprædikenen

Bjergprædikenen af Carl Heinrich Bloch.

Der findes flere paralleller til kristne værdier og til Bjergprædikenen, i indianske stammer. Når et barn hos Aztekerne f.eks. skulle navngives blev dets læber og bryst bestænket med vand og man "bønfaldt Herren om at tillade de hellige dråber at bortvaske den synd som blev det givet før jordens grundvold blev lagt; så barnet må blive født påny." Af andre paralleller kan f.eks. nævnes "Hold fred med alle", "Bær dine skader med ydmyghed; Gud som ser vil hævne dig" og "Den som ser påfaldende på en kvinde, begår hor med sine øjne." 1)

Hvorfra de kristne værdier kom

Mormons Bog forklarer hvorfra disse tidlige indbyggere i Amerika fik deres kristne værdier. Før sin død og opstandelse sagde Frelseren til sine disciple på den østlige halvkugle:

"Og jeg har andre Får, som ikke hører til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde." ( Johs. 10:16 )

Efter sin død og opstandelse besøgte han disse hans andre får på den vestlige halvkugle og gav dem sit evangelium. Han underviste dem blandt andet i den såkaldte Bjergprædiken. I Mormons Bog står der at Jesus Kristus viste sig for Nefis folk, medens mængden var forsamlet i Overflødighedens land:

"Og medens de således talte sammen, hørte de en røst, som om den kom fra himlen; .. og se, de så et menneske stige ned fra himlen, og han var klædt i en hvid kjortel; og han kom ned og stod iblandt dem; og hele mængden rettede deres øjne mod ham, og de vovede ikke at åbne munden, ikke engang den ene til den anden, og de vidste ikke, hvad det betød, thi de troede, at det var en engel, som havde åbenbaret sig for dem. Og det skete, at han strakte hånden ud og talte til folket og sagde:

Se, jeg er Jesus Kristus, om hvem profeterne vidnede, at han skulle komme til verden. Og se, jeg er verdens lys og liv, og jeg har drukket af den bitre kalk, som Faderen har givet mig, og jeg har herliggjort Faderen ved at påtage mig verdens synder, hvori jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen.

Og da Jesus havde talt disse ord, faldt hele mængden ned på jorden; thi de kom i hu, at det var blevet forudsagt iblandt dem, at Kristus skulle vise sig for dem efter sin himmelfart. Og Herren talte til dem og sagde: Stå op og kom hen til mig, så I kan stikke jeres hænder i min side og føle naglegabene i mine hænder og i mine fødder, så at I kan vide, at jeg er Israels Gud og hele jordens Gud, som har lidt døden for verdens synder.

Og mængden trådte frem og stak hænderne i hans side og følte arrene efter naglerne i hans hænder og i hans fødder; og dette gjorde de, den ene efter den anden, indtil de alle var gået frem, og de så med deres egne øjne og følte med deres egne hænder, og nu vidste de med sikkerhed og bar vidnesbyrd derom, at det var ham, om hvem profeterne havde skrevet, at han skulle komme. Og da alle var kommet frem og selv havde set det, råbte de alle som med een stemme og sagde: Hosianna! Velsignet være den allerhøjeste Guds navn! Og de faldt ned for Jesu fødder og tilbad ham." ( 3.Nefi kap. 11 )


ARKÆOLOGI:


   
OVERLEVERINGER mm.:


1) William Hickling, History of the Conquest of Mexico, s.31